Tivoli hotel

For et par uger siden holdt Kvindeudfordringen generalforsamling på det fortryllende Tivoli hotel. Vi fik en eventyrlig omvisning og så bl.a et meget fint garder inspireret værelse. Efter vi havde spist, satte vi os til rette i gyngerne på øverste etage, hvor vi nød udsigten og en kop varmt at drikke.

20140331-150857.jpg

GoKart

Januars udfordring stod på action, fart og spænding.

Igår dystede vi mod hinanden på GoRacings GoKart bane i Carlsberg byen.

Vi var et par stykker som aldrig havde prøvet det før, så vi var naturligvis meget spændte.

Efter af have iført os kedeldragt og hjelme, hoppede vi ombord. Der var 10 på banen, nogle kørte sindsygt stærkt, og ramte os andre nogle gange. Men der skete heldigvis ikke noget. Andre kørte sindsygt langsomt, og var umulige at overhale… Nævner ingen navne;-)

Det var et fantastisk arrangement, og det skal bestemt prøves igen.

Indendørs Segway

I starten af december blev alle medlemmer i Kvindeudfordringen uddannet Segway piloter. Wuhuuu!!
Vi ude og køre Segway på Københavns første indendørs Segway bane. Det ser svært ud, men det var faktisk nemt at lære. Bagefter fik vi en asiatisk inspireret julefrokost. Mums!!

20131229-211441.jpg

Kreativ udfordring

I denne måned skulle vi udfordres på vores kreativitet. Det foregik hos Creative Space på Frederiksberg.

Første skulle vi vælge et stykke keramik, herefter skulle vi finde på design og farver. Vi malede meget koncentrerede, det tager længere tid end man tror, og er meget sværere end det lyder, og meget sjovere.

Vi skal nok øve os en lille bitte smule mere for at blive musselmalere, men også kun en smule;-)

Lidt stemnings billeder fra dagen, så venter vi spændt på det færdige resultat, når det hele er brændt

20131118-201821.jpg

Oktober udfordring

Rasmus, skønhedsguru fra Raz spa, holdt et helt forrygende og energifyldt foredrag. Vi kunne ikke lade være med at blive smittet af hans dejlige humør. We love Raz.

Raz-Spa’s produkter er både økologiske, fairtrade og fri for parabener. Så vi skulle selvfølgelig prøve produkterne og smage dem. Ja, du læste rigtigt, smage! Vi smagte Orange peeling til ansigtet. Det smagte faktisk helt fint.

20131103-075738.jpg

Bryggerens hemmelighed

Vi var meget spændte på hvad der ventede os da vi stod i vinterhaven på Glyptoteket. Vi havde fået tilsendt en kuvert fra Mystery makers, som først måtte åbnes når vi alle var samlet. Lige her, mellem palmer og statuer.

I kuverten var der ledetråde som førte os rundt på glyptoteket. En slags skattejagt, med indbygget storytelling, personlighedstest, myter og ritualer.

Vi kom hele vejen igennem skattejagten, uden at kigge i den vedlagte facitliste. Og det på trods af at vi fik sprunget en post over – meget heldigt.

Bryggerens Hemmelighed er et forholdsvis nyt koncept, det er teambuilding på den fede måde, og vi havde et par meget underholdende timer i smukke smukke omgivelser.

Weekendtur

For nogle uger siden var Kvindeudfordringen på weekendtur.

Vi lagde ud med en omgang lokumsræs hos Superevent. Vi blev delt i to hold som fik hvert sit elektriske toilet, og så var der ellers ræs rundt på den oppustede bane.

Der gik totalt konkurrence i den. Tyvstart, feje tricks og snyd var en del af legen. Der var ingen hæmninger. Vi var glade for de oppustede bander, ellers var nogle af os helt sikkert endt ovre i et-eller-andet-firmaevent, i den anden ende af rummet.

Da vi var færdige, kørte vi op til formanden sprit nye sommerhus i nord sjælland. Hvor vi lavede lækker mad sammen og hyggede til langt ud på natten. Girls Night in i bedste stil. Tak til alle for en dejlig dejlig weekend.

Smag noget nyt

Dagen i dag er udnævnt til at være Danmarks “store smagedag”.

God lille hverdags udfordring:-)

Jeg kan huske da jeg var barn og vi besøgte min mormor og morfar, der fik jeg lov til at dufte til kaffen i kaffedåsen. Findes der nogen bedre duft?

Men duft er en ting, smagen er noget helt andet, og jeg har aldrig brudt mig om den. Faktisk har jeg ikke rørt en kop kaffe i 22 år, det skulle der laves om på i dag.

I mangel af Starbuck i nærheden, har jeg fundet et alternativ: Statoil. De tilbyder smagsgaranti og deres kaffe er fairtrade. Det må være i orden.

Latte er en af de mest populære kaffedrikke, og 2/3 del er varm mælk, den tør jeg godt prøve.

Dommen: Jeg smagte kaffen og jeg drak faktisk en hel kop, så jeg overvandt udfordringen. Men jeg kan sagtens vente 22 år til jeg skal smage min næste kop.

Nu er det din tur til at smage noget nyt. Velbekommen:-)

Det er ikke kun drenge der klatre i træer

I går skulle Kvindeudfordringen ud og klatre i et 25 meter højt træ i Hareskoven.

Mads fra Activefun skulle stå for sikkerheden. Vi blev alle sammen udstyret med hjelme, klatresele og sikringsreb.

Jeg har, som voksen, prøvet at klatre et par gange før. Så jeg blev udvalgt til at være den første.

Det gik ikke så nemt som jeg havde forestillet mig, der var MEGET langt mellem grenene, og mine ben rystede og armene syrede til. 2-3 meter oppe måtte jeg give op… Øv

Næste modige kvindes tur…. Hun var sej, og kom helt op til båthornet 18 meter oppe. Hun lignede en der aldrig havde lavet andet end at klatre.

Den næste kvinde lider af højde skræk, men var med på at tage udfordringen op. I starten gik det fint, men et godt stykke oppe i træet starter højdeskrækken. Hun råber en masse mærkelige lyde, men den eneste hjælp vi kan yde fra jorden er lidt moralsk opbakning. Hun overvandt frygten, og nåede også til tops.

Da alle havde prøvet, fik jeg lov til at give det et forsøg mere. Jeg havde lurret et par tricks af fra de andre, og kom heldigvis hurtigt forbi der hvor jeg gik i stå første gang. Fast besluttet på at nå toppen gik bare der op af. Men på et tidspunkt går jeg i stå, der er kun 3 meter op til båthornet. Jeg kan ikke snyde, jeg må helt op og dytte i hornet. Der er helt stille her oppe. Jeg kan ikke høre dem på jorden. Det blæser og træet svejer lidt. Så er det nu… Op… Op…Op… Ved slet ikke hvordan jeg kom helt op, men pludselig kan jeg nå båthornet og dytter lystigt i det.

Fantastisk adrenalin kick. Det er ikke sidste gang jeg har klatret i træer.

Nu er vi på Facebook

Fremover kan du følge med i vores aktiviteter på Facebook.

Klik her

Vi ses:-)