Monthly Archives: september 2013

Weekendtur

For nogle uger siden var Kvindeudfordringen på weekendtur.

Vi lagde ud med en omgang lokumsræs hos Superevent. Vi blev delt i to hold som fik hvert sit elektriske toilet, og så var der ellers ræs rundt på den oppustede bane.

Der gik totalt konkurrence i den. Tyvstart, feje tricks og snyd var en del af legen. Der var ingen hæmninger. Vi var glade for de oppustede bander, ellers var nogle af os helt sikkert endt ovre i et-eller-andet-firmaevent, i den anden ende af rummet.

Da vi var færdige, kørte vi op til formanden sprit nye sommerhus i nord sjælland. Hvor vi lavede lækker mad sammen og hyggede til langt ud på natten. Girls Night in i bedste stil. Tak til alle for en dejlig dejlig weekend.

Smag noget nyt

Dagen i dag er udnævnt til at være Danmarks “store smagedag”.

God lille hverdags udfordring:-)

Jeg kan huske da jeg var barn og vi besøgte min mormor og morfar, der fik jeg lov til at dufte til kaffen i kaffedåsen. Findes der nogen bedre duft?

Men duft er en ting, smagen er noget helt andet, og jeg har aldrig brudt mig om den. Faktisk har jeg ikke rørt en kop kaffe i 22 år, det skulle der laves om på i dag.

I mangel af Starbuck i nærheden, har jeg fundet et alternativ: Statoil. De tilbyder smagsgaranti og deres kaffe er fairtrade. Det må være i orden.

Latte er en af de mest populære kaffedrikke, og 2/3 del er varm mælk, den tør jeg godt prøve.

Dommen: Jeg smagte kaffen og jeg drak faktisk en hel kop, så jeg overvandt udfordringen. Men jeg kan sagtens vente 22 år til jeg skal smage min næste kop.

Nu er det din tur til at smage noget nyt. Velbekommen:-)

Det er ikke kun drenge der klatre i træer

I går skulle Kvindeudfordringen ud og klatre i et 25 meter højt træ i Hareskoven.

Mads fra Activefun skulle stå for sikkerheden. Vi blev alle sammen udstyret med hjelme, klatresele og sikringsreb.

Jeg har, som voksen, prøvet at klatre et par gange før. Så jeg blev udvalgt til at være den første.

Det gik ikke så nemt som jeg havde forestillet mig, der var MEGET langt mellem grenene, og mine ben rystede og armene syrede til. 2-3 meter oppe måtte jeg give op… Øv

Næste modige kvindes tur…. Hun var sej, og kom helt op til båthornet 18 meter oppe. Hun lignede en der aldrig havde lavet andet end at klatre.

Den næste kvinde lider af højde skræk, men var med på at tage udfordringen op. I starten gik det fint, men et godt stykke oppe i træet starter højdeskrækken. Hun råber en masse mærkelige lyde, men den eneste hjælp vi kan yde fra jorden er lidt moralsk opbakning. Hun overvandt frygten, og nåede også til tops.

Da alle havde prøvet, fik jeg lov til at give det et forsøg mere. Jeg havde lurret et par tricks af fra de andre, og kom heldigvis hurtigt forbi der hvor jeg gik i stå første gang. Fast besluttet på at nå toppen gik bare der op af. Men på et tidspunkt går jeg i stå, der er kun 3 meter op til båthornet. Jeg kan ikke snyde, jeg må helt op og dytte i hornet. Der er helt stille her oppe. Jeg kan ikke høre dem på jorden. Det blæser og træet svejer lidt. Så er det nu… Op… Op…Op… Ved slet ikke hvordan jeg kom helt op, men pludselig kan jeg nå båthornet og dytter lystigt i det.

Fantastisk adrenalin kick. Det er ikke sidste gang jeg har klatret i træer.